Svampe, fugt og forsikring
Svampe kræver en vis træfugtighed, for at de kan nedbryde træet, typisk mere end 20%. Normalt tørt træ, dvs. under 15% træfugtighed, kan svampene ikke nedbryde, på nær en art, Ægte Hussvamp. Denne svamp regnes derfor for den ”værste” trænedbrydende art, man kan finde i huse. Er den først i god vækst, er den i stand til at nedbryde selv normalt tørt træ.
Det er de trænedbrydende arter, man normalt forsikrer sig imod, da et veludviklet svampeangreb kan være en bekostelig affære at reparere. Alt angrebet træ skal fjernes, og der skal behandles med træbeskyttelse. Hvor meget der skal repareres/fjernes afhænger af, hvilken art af svamp det drejer sig om. Derfor bliver vi tilkaldt, for dels at artsbestemme svampen, dels give anvisninger på hvordan der skal repareres i det pågældende tilfælde.
Normalt er der ingen sundhedsmæssige problemer ved at opholde sig i et hus, hvor der forekommer angreb af trænedbrydende svampe, da de producerer få eller ingen sporer i forhold til skimmelsvampe.
Svampe- og Rådskader
Selvom man har en svampeforsikring, er det dog ikke alle skader efter svampe, der er dækkede! Forsikringsmæssigt taler man om svampeskader og rådskader. Begge dele er dog forårsaget af svampe, men forsikringen dækker normalt kun svampeskader.
Hvordan skiller man så svampeskader fra rådskader?
Svampeskader kan beskrives som: Hurtigt udviklede skader, hvor trænedbrydende svampe forårsager en svækkelse af tømmeret. Fugten ved svampeskader skyldes oftest pludselig og stor vandtilførsel, fx ved nedblæste tagsten, lækkende vandførende rør og lignende uheld.
Rådskader kan beskrives som: Langsomt udviklede skader, hvor træet langsomt formuldes under vedvarende fugtpåvirkning, og svækkelser af tømmeret først forekommer efter lang tids nedbrydning med trænedbrydende svampe eller sjældnere bakterier. Fugttilførslen ved rådskader skyldes ofte dårlig eller manglende vedligeholdelse, samt evt. en fejlkonstruktion.
Kort sagt handler det meget om selv at holde øje med sit hus jævnligt. Herved vil man opdage eventuelle skader i tide, mens de endnu er friske. Får et svampeangreb lov at stå ubehandlet hen, vil det med tiden blive mere og mere rådagtigt og herefter falde udenfor definitionen af en svampeskade – hvorved forsikringen ikke længere vil dække reparationens omkostninger!
En stor del af vores arbejde i Hussvamp Laboratoriet er netop at vurdere skadetypen og beskrive, hvilke skader der er svampeskader, og hvilke der er rådskader. Dette foretager vi altid ved en mikroskopisk analyse af udtagne prøver i laboratoriet (Se den fulde definition af Svampe-/Råd-/Insektskader).
Da vi netop er et uafhængigt firma, optræder vi ofte som uvildig ”mellemmand” imellem forsikringsselskab og forsikringstager i sager, der drejer sig om svampeangreb.
Udtagelse og analyse af prøver
Trænedbrydende svampe findes og bestemmes ved, at man udtager prøver af trækonstruktionerne, samt eventuelle frugtlegemer og svampemycelier, og analyserer dem under mikroskop i laboratoriet.
Det er ikke ret tit, at man finder svampenes frugtlegemer (”paddehattene”), der for de fleste trænedbrydende svampe ser ud som skorpe-/pudeagtige, hvidlige eller brunlige belægninger på træet.
Det kan være en god ide, at vi inden undersøgelsen sammen har defineret opgaven, så dine forventninger som kunde stemmer overens med indholdet af vores færdige rapport.
Er du i tvivl om omfang og evt. pris for en undersøgelse, er du altid velkommen til at ringe til firmaet på telefon 45 662 662 eller sende en mail til: tilbud@hussvamp.dk